Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber
Partnerskaber

Partnerskaber

Events og konferencer

Hold dit event i en musicalsal

Giv dine kunder, samarbejdspartnere eller medarbejdere en unik oplevelse. Book teatersalen med den aktuelle scenografi som kulisse for din konference, kom backstage og hør musicalstjernerne fortælle om deres arbejde. Vi tilbyder attraktive erhvervspakker, der kan skræddersys ud fra dine ønsker og behov.

VIP-events i alle størrelser

Store Sal Scenen set fra 1 balkon farve
1700 x 1500
50934 Scandic Falkoner Restaurant Green Room 3 min

Vores smukke spillesteder giver muligheder for både mindre, intime arrangementer og store events for op til 1500+ gæster. One and Only Musicals samarbejder med tre teatre, der tilsammen udgør Hele Danmarks Musicalteater; Falkonersalen (Scandic Falkoner) i København, Vejle Musikteater og Musikteateret Holstebro. Alle tre venues rummer foruden de store teatersale lækre konferencefaciliteter, restauranter og overnatningsmuligheder under samme tag eller helt tæt på.

Solid erfaring med idéudvikling og planlægning

Når du holder et event hos os, er vi med dig gennem hele processen, lige fra idéudvikling til planlægning og afvikling. Vi stiller med et hold af erfarne og dedikerede medarbejdere, som styrer dit arrangement sikkert i mål, og du får altid tilknyttet en fast kontaktperson hos os. Du skal dermed ikke bruge tid på opfølgning med hverken teknikere, køkken eller anden praktik tilknyttet spillestedet – det tager din kontaktperson sig af.

Inspiration

Cover DSF 05

Ønsker du at holde et event for en mindre gruppe, kan vi f.eks. arrangere middag i eget lokale før forestillingen. Lokalet og middagen kan tematiseres efter ønske og budget. Efter hovedretten kan et par af de medvirkende komme forbi til en skræddersyet intro, hvor de fortæller om deres arbejde med musicalen, og måske synger et nummer eller to fra forestillingen. Lokalet kan også bookes til forestillingens pause, så det fungerer som privat lounge med fri bar.

Gælder det et større arrangement for 1500+ gæster, er det muligt at få jeres helt egen forestilling med komplet branding. I kan få eget design på billetterne (ved arrangementer i Falkonersalen), give gæsterne en brandet goodiebag og byde velkommen fra teatersalens store scene. Det er også muligt at bruge foyeren til udstillinger, og arrangere særlige lounges og/eller fri bar.

Vi arrangerer også gerne en tematiseret totaloplevelse, hvor teaterets DNA integreres i dit arrangement. Et teater er nemlig en spændende arbejdsplads, hvor der kan hentes meget læring om fx teamwork, performance og processer. Vi kan også booke kulturpersonligheder eller medvirkende fra den aktuelle musical til at holde oplæg under den faglige del af dit arrangement.

Vi tror på tætte, personlige samarbejder, hvor vi i fællesskab får skabt lige præcis det arrangement, du og din virksomhed ønsker jer. Kontakt os meget gerne for en uforpligtende snak. Vi glæder os til at høre fra dig!

EK3
null