K1 P8535d 1
K1 P8535d 1
K1 P8535d 1

Den Skaldede Frisør

Den Skaldede Frisør – en romantisk musical

Den Skaldede Frisør er Susanne Bier og Thomas Helmigs store musicalhit. Stjernecastet byder på navne som Xenia Lach-Nielsen, Niels Olsen, Silas Holst, Maria Lucia, Benjamin Boe, Alban Lendorf og mange flere.

Om Den Skaldede Frisør

Lige til at blive glad i låget af
Cover DSF Niels Xenia
Cover DSF Alban min
Cover DSF 03

Den hjertevarme historie er oprindeligt skrevet til det hvide lærred med Susanne Bier som både forfatter og instruktør. Filmen havde premiere i 2012, og blev modtaget med flotte anmeldelser og et væld af priser. Her nøjes vi med at nævne European Film Award og YouSee Publikumspris i kategorien Comedy samt en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle spillet af Trine Dyrholm. I filmen danner hun par med selveste Pierce Brosnan (aka agent 007), så det kan ikke undre, at Den Skaldede Frisør blev en kæmpe filmsucces med mere end to millioner biografgængere verden over.

Den Skaldede Frisør er en romantisk komedie, garneret med skarp humor og citronsmag. Frisøren Ida har mistet alt sit hår efter kemobehandling, og hendes mand Leif er ikke specielt støttende. Han er faktisk utro med Thilde fra bogholderiet, og Ida tager ham med bukserne nede – i helt bogstavelig forstand. Så det er en temmelig rodet affære, da hele familien skal til bryllup i Italien, hvor Idas datter Astrid skal giftes med Patrick. Patricks far er forretningsmanden Philip, der har mistet sit livs kærlighed og troen på at finde lykken igen. Men Philip møder Ida, sød musik opstår og en skøn kærlighedskomedie tager sin begyndelse. Det er Susanne Bier selv, der står bag musicalversionen af Den Skaldede Frisør. Manuskriptet har hun skrevet i samarbejde med sin faste medforfatter Anders Thomas Jensen. Og Danmarks legendariske popsnedker, Thomas Helmig, har skabt det musikalske univers med en perlerække af skønne sange, som gør handlingen endnu mere medrivende.

I titelrollen som frisøren Ida stråler Xenia Lach-Nielsen i sit livs rolle på scenen. Som direktøren Philip, er det Niels Olsen, der på sin helt egen måde løfter arven fra Pierce Brosnan. I rollerne som Patrick og Astrid kan publikum glæde sig til at møde sin generations største danske musicalstjerner, Silas Holst og Maria Lucia. Eneste genganger fra filmen er Bodil Jørgensen, som dengang spillede Idas frisørkollega, men nu lægger krop og stemme til den intrigante svigerinde Benedikte. Som Idas mand, bulderbassen Leif, ses Benjamin Boe Rasmussen, og Alban Lendorf spiller Patricks hjerteven, Allesandro. En uforglemmelig feel good musical med et stjernecast fra allerøverste hylde.