Den skaldede frisør 01
Den skaldede frisør 01

Stjernerne

Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen
Niels Olsen

Niels Olsen

Niels Olsen er blevet folkeeje i begrebets bedste forstand. Han er højt elsket og dybt respekteret for sit talent, der spænder meget bredt. Underspillet nærvær, vanvittig komik, medrivende musikalitet og meget mere. Niels Olsen kan det hele!

Biografi

Niels Olsen 1

Niels Olsen er uddannet fra Statens Teaterskole i 1987. Sammen med studiekammeraten Thomas Mørk startede de Cirkus Montebello, der begyndte som gadeteater og snart rykkede ind på scenerne og i TV. Niels Olsen blev også et kendt ansigt i TV-satiren Den gode, den onde og den virk’li sjove – og nu tog karrieren fart.

I 1993 debuterede Niels Olsen i Cirkusrevyen. Samme år blev han kåret som Årets Dirch ved Revyernes Revy, og i 2014 blev han Årets Æreskunstner ved samme prisuddeling. Siden 1994 har Niels Olsen været medlem af Ørkenens Sønner, hvor han blandt mange andre roller spiller logens stormester, Khamel Ull-Zuut.

På filmlærredet kom det helt store gennembrud i Susanne Biers kærlighedskomedie Den eneste Ene. Niels Olsen var uimodståelig som den godmodige køkkenmontør, og præstationen blev belønnet med en Robert for bedste mandlige hovedrolle i 2000. I 2005 indtog han igen rollen som Niller i Den Eneste Ene – The Musical, der fik en Reumert som Årets Bedste Musical. Siden har Niels Olsen medvirket i flere musicals, herunder hovedroller i Shrek og Den Skaldede Frisør.

Selvom Niels Olsen er folkeeje, er det knap så kendt, at han har spillet håndbold på AGF’s førstehold, har bifagseksamen i musikvidenskab fra Aarhus Universitet, spiller saxofon, skriver tekster og sange og meget mere. Jo, Niels Olsen er en mand med mange talenter!